Byerne


 

Sejerby

Fra havnen følger man den eneste vej væk fra vandet (Brovej) og står ca 300 mtr senere i Sejerby, som er Øens største by, hvor ca. halvdelen af Øens knap 400 beboere lever. Her ligger først  gadekæret.

Straks efter kæret kommer man til stedet, hvor beslutningen om, hvorvidt Øen skal opdages venstre eller højre om, tages.): Til venstre mod NordVest eller Vesteri (Sejerbyvej).
Til højre mod SydØst eller Østeni (Mastrupvej), som fører forbi Vandrehjemmet mod kirken som nok er et besøg værd.

Kongstrup

Kongstrup er den tredje største by på Sejerø. Stort set alle huse i landsbyen har udsigt til Sjællands Odde. Nogle har sågar udsigt til såvel Røsnæs som Sjællands Odde; f.eks. husejerne op ad Møllebakken. Der er ikke så mange fastboende tilbage i Kongstrup. Sejerøboerne har primært bosat sig i Sejerby og Nordby, hvorfor ca. 1/3 af husene efterhånden er ejet af sommerhusbeboere; det evindelige Sejerøproblem, den naturlige afvejning af fastboende og sæsonboende.

Mastrup

Fra Sejerby er der ca. 4 kilometer til Mastrup.

Man passerer på vejen derud bl.a. lægehuset og plejehjemmet, samt bakken, med den flotte udsigt over Sejerø havn. Herefter er der et sving, hvorefter "Strandvejen" mod Mastrup begynder.

Mastrup-området, mellem Lejrskolen/Skelbjerg og Revet,  er rent naturmæssigt et af de flotteste steder på Sejerø og sommerhusene skæmmer ikke, da beplantningen nu er vokset til. Der er i sommerhusområdet granplantager med en række skovveje ned mod stranden på nordsiden.

Nordby

Nordby er Øens næststørste by. Den overvejende del af beboerne er fastboende. Nordby huser Øens skole og Bjergsted kommunes materialegård på Øen. Lidt uden for finder vi rensningsanlægget, som har givet anledning til en del furore, helt "oppe" i Christiansborgkredse. Der tales rent faktisk om et Lex-Sejerø. Det er Sejerøboerne, formentlig begrundet, lidt stolte af.