
Sejerø Kulturforening
Støtteforening
for Sejerø Kulturhus
Sejerø
Kulturforening har til formål at formidle kulturelle oplevelser til glæde for
øens beboere og dens gæster, i samarbejde med bestyrelsen for
Sejerø Kulturhus/Købmandshandels Museum
Har Du lyst til at støtte Sejerø Kulturforening med et medlemskab,
kan medlemskab tegnes i Kulturhuset. Kontingentet tegnes for et år ad gangen og
prisen er kr. 75,- årligt.
Som medlem af Kulturforeningen har du gratis adgang til Kulturhusets
Sommerudstilling, inkl. adgang til Købmandshandels Museum og Sejerø samlingen.
Kulturforeningen støtter Kulturhuset både økonomisk og på anden
måde – 25.kr af hvert indbetalt kontingent går direkte til Kulturhuset!
Sejerø Kulturforening holder i sommerens løb fire
arrangementer i Sejerø Kulturhus.
Sejerøaften: onsdag den 7. juli 2010.
kl. 19.00 – ca. 22.00
Entrè kr.
25,- Fulskaver:
5. stk. kr. 25,- Drikkevarer
kan købes!
Fulskaver
og fællessang
- kom
og smag på Sejerøs nationalret – og syng med Sejerømusikanterne.
Glæd
dig til en hyggelig og fornøjelig aften!
Bente
Andersen, der til dagligt residerer i køkkenet på Sejerø Plejehjem, står i køkkenet
og koger Fulskaver efter sin slægts opskrift der er gået i arv gennem mange
generationer.
Sejerømusikanterne
– Øens glade, frivillige fritidsspillemænd, stiller op og slår tonen an til
fællessang! Vi synger bl.a. ”Fulskavesangen” med tekst af øens tidligere købmand
Jørgen Rasmussen.
Musikanternes
faste stab: Henry Larsen, kirkesanger og formand for Sejerø Beboerforening –
synger og spiller Violin, Banjo og Guitar.
Bent
Jensen, Sosu på Sejerø Plejehjem, synger og spiller Guitar.
Vagn
”Sørøver” – sømanden der gik i land på Sejerø, pensionist på vej til
de 80 år – synger og spiller Banjo og Harmonika.
Det
hænder, at de tre spillemænd får assistance af en af øens mange gæster –
til stor fornøjelse for alle.

Sejerømusikanterne:
Henry, Bent og Vagn
Suppleret
med gæsterne Aksel og Anders
____________________________________
Grønlandsaften: Torsdag den 29. juli
2010 kl. 20.00 – ca. 22.00
Entré kr. 50,-
Drikkevarer kan købes!
John
Andersen,
polarforsker, kajakmand, arkitekt, lektor v/ Kunstakademiets Arkitektskole,
forfatter, foredragsholder, Eventyrernes klub m.m., fortæller om sine mange spændende
ekspeditioner og rejser i Grønland.
I
mange år har John Andersen, bl.a. gennem Arte, afholdt foredrag overalt i
Danmark på Højskoler, efterskoler, biblioteker, virksomheder, foreninger m.v.
John
Andersen
deltog i 2003 i Danmark Ekspeditionen - i forbindelse med 100 – året for
Danmark Ekspeditionen 1906 – 08 til Nordøstgrønland.
Målet
for kajakekspeditionen var det nordlige Ammassalik distrikt, hvortil kommandørkaptajn
Gustav Holm ankom med sin ”Konebådsekspedition” i 1884.
Der
er lagt op til en spændende aften når John Andersen fortæller om sine
utallige ekspeditioner og dramatiske oplevelser i den storslåede grønlandske
natur.
H.C. Andersen og Skuespillerliv: Søndag
den 1. august 2010 kl. 20.00 – 22.00
Entré kr. 50,-
Drikkevarer kan købes!
Skuespiller
og foredragsholder Henning Jensen, læser H.C. Andersens Eventyr – og fortæller
herefter – i en samtale med læge, ”Nyhavnsdoktoren” Nils Carl Lønberg
– tidligere ø-læge på den norske vestkyst og initiativtager til ”Nordisk
Selskab for Humor”
om
sit spændende skuespillerliv.
Henning
Jensen, Skuespiller
og foredragsholder født 1943, uddannet fra Statens Teaterskole 1970. Ansat på
Det kongelige Teater 1973-78 og igen fra 1987 hvor han har medvirket i utallige
forestillinger, f.eks. Richard den 3, De
lystige koner i Windsor, Indenfor
Murerne, Græshopper (2007), Tartuffe
(2007), Ordet (2008), Darwins
Testamente (2008) og Bygmester Solness
(2009).
Herudover
bl.a. En sælgers død, Nu
går den på Dagmar, Enetime, Frk. Julie, Amadeus på Østre
Gasværk, King Lear på Aalborg
Teater, Den stundeløse på Grønnegårds
Teater i 2009.
Film
og TV. Bl.a.: Jeppe på bjerget,
Barbara, Riget ! og Riget 2, Blinkende
Lygter, En kort en lang, Gaven,
Det som ingen ved, Bryggeren
(DR. 1996-97), Rejseholdet (DR 2000 -
03), Nikolaj og Julie (DR.2003), Langt
fra Las Vegas (tv2-Zulu 2003), Krøniken
(DR. 2004-05), Det som ingen ved
(2008) og Kandidaten (2008).
Hæderspriser:
Henning Jensen har to gange modtaget Reumert-prisen for bedste
hovedrolle; henholdsvis i 1999 for sin præstation i Personkreds
3 på Edison, og igen i 2005 for rollen som dommer Wolff i Pinocchios
aske på Det Kongelige Teater. Modtog i 2008 Lauritzen-prisen samt Wilhelm
Hansens Fondens Hæderspris.
Medvirker
i sæson 2009/2010 i Bygmester Solness og Den gamle dame besøger byen!
Henning
Jensen har siden år 2000-tallet holdt flere foredrag om det at lide af
depressioner og dets påvirkninger af éns tilgang til omverdenen.
I
2008 medvirker han også i filmen ”Gaven” hvor han spiller en maniodepressiv
far, der prøver at få kontakt med sine to sønner (Jens spillet af Jakob Cedergren og Simon spillet af Paw Henriksen) efter mange år hvor de ikke har set
hinanden.
En
aften med en stor oplevelse af en kendt og populær skuespiller!
___________________________________
Klassisk klaverkoncert: Lørdag den 7.
august 2010. kl. 19.30 – ca.21.30
Entré kr. 50,-
Drikkevarer kan købes!
Kristoffer
Nyholm Hyldig, ung lovende pianist, født 1982
Studerer
på Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium, først hos Tove Lønskov og efterfølgende i solistklassen
hos Niklas Sivelöv. Herfra debuterer han i efteråret 2010. Derudover
har han taget timer i kammermusik hos Amalie Malling samt deltaget i master
classes med Rolf Hind, Malcom Martineau, Leif Ove Andsnes, Helmuth Deutsch m.fl.
Kristoffer
Nyholm Hyldig optræder jævnligt som solist, kammermusiker og akkompagnatør i
danske musikforeninger og festivaler.
Derudover
har han givet koncerter i Italien, Tyskland, Polen og New York. Han samarbejder
med Zentropa hvor han medvirker i flere film på lyd- og billedsiden. I 2010 har
han koncerter med bl.a. Gitta-Maria Sjöberg.
Han
har optrådt flere gange med orkester – bl.a. i Tivolis koncertsal, med
Aalborg Symfoniorkester, I den Sorte Diamant med Jean Thorel.
I
2006 vandt Kristoffer Hyldig 1. pris i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums
Mozart-klaverkonkurrence, og i 2009 modtog han juryens specialpris i EU Piano
Competition. Han har derudover fået tildelt flere priser, såsom Jakob Gades
store legat i 2007.
Har
modtaget et stipendium på kr. 60.000 fra Lènie Sonnings Musikfond.
Beløbet skal anvendes til studier i
Helsingfors hos Liisa Pohjola, i New York hos Edna Golansky/ Robert Mc. Donald,
i London Rolf Hind, samt et ophold på San Cataldo, Italien.
Der
er sandelig lagt op til en stor klassisk musikoplevelse!
Sejerø Kulturforenings bestyrelse, 2010
Formand: Brit Tipsmark - Næstformand: Else Jensen – Sekretær:
Jytte Pedersen
Bestyrelsesmedlem: Aase Johansen – Bestyrelsesmedlem: Karin
Jacobsen
Suppleant: Lene Juel Poulsen. Suppleant og kasserer: Marianne
Johannesen
Revisor:
Arly Johannesen