Fiskeri

For lystfiskere er Sejerø et sandt eldorado.

Fiske/Pirke Torsk

Ultimo april begynder Torsken at trække ind ved kysten og kan frem til efteråret nappes med stang fra kysten, primært om morgenen og om aftenen. 

Om sommeren pirker visse erhvervsfiskere torsk. Pirkeriet foregår som minimum med 0,80 mm. line og hjemmelavede pirke over 250 gram, p.g.a strømmen derude. Det foregår på vanddybder mellem 10 og 20 meter. Snøren holdes i hånden over højre pegefinger og torsken hales meget hurtigt op, når der er bid. Her er Torsken "død" p.g.a. "dykkersyge" inden den når havoverfladen. Er amatør, der er med på en sådan pirketur, får som oftest en "pirkefinger", når snøren med torsk for enden skærer sig ned i knoglen.

En Sejerbo fanger i gennemsnit tre gange så mange torsk med nævnte udstyr, som en teoretisk velbevandret lystfisker - iklædt fluevest fra Hardy  og udstyret med det nyeste  2-gears ABU-multihjul og pirkekulfiberstang - fanger; under anvendelse af fluoriserende formstøbte pirke med tilhørende gummimak.

Nogen er - når det drejer sig om Torsk - sure over Tobisfiskeriet til minkfoder, da tobisen bl.a. er et uhyre vigtigt led i fødekæden for Torsk. Spørgsmålet, som man stiller sig er, hvad er vigtigst, en minkpels eller Torsk ? På den anden side er der en ganske stor lighed mellem dem der bærer minkpels og Torsken.

Erhvervsfiskerne

Erhvervsfiskerne bobletrawler eller sætter garn rundt om øen. Trawleriet foregår som oftest  på skrænterne i renden eller andre steder i bekvem afstand af Sejerø. Fisken skal jo med færgen om eftermiddagen. Der er indenfor de sidste par år kommet en ny ung generation af erhvervsfiskere til på Sejerø som vover pelsen med kuttere, således at det er sikret, at der er liv på havnen mange år frem.

Er vandet køligt om sommeren, som f.eks. i år 2000,  er det også muligt at fange havørred - velnok den mest opreklamerede (udsætnings)fisk i Danmark - med waders fra kysten, stort set udfra hele øens kystlinie. Bedst er det om aftenen eller (meget) tidlig morgen.

Nattefiskeri med pandelampe og/eller fiskeri i flydering efter havørred hører fanatikere til, men det er nok endnu bedre. Efterår og forår er dog det bedste tidspunkt for havørred; d.v.s. ved vandtemperaturer fra mellem 6 til 12 grader.

Der er mange rullesten i vandet over hele øens kystlinie, så brug af neoprenwaders med filtsåler anbefales hele året. Vadestang er dog ikke nødvendig, da Sejerø glimrer ved ikke at have strøm af betydning ved kysten.

Brug af spinnestang med grønne 20-25 gram slanke blink, er det mest brugte, men nogen fluefisker også, navnligt de steder, hvor det er fyldt med tang o.lign., eller i læ ude ved Revet.

Hele den tur, der er beskrevet under "Mastrup" kan anbefales, den er den flotteste og mest "ensomme", men havørreden er over hele øen, navnligt ved Fyret, Marebjerg og Lindehoved.

Ved stranden ses ofte små anonyme eddike-dunke med låg på ca. 25 meter ude. Hvad årsagen til det er, gætter de fleste nok, men "fuglen og den fattige skal også være med". Omfanget af ulovligt ørredfiskeri er dog ikke stort på Sejerø; endnu, hvortil kommer, at fiskerikontrollen sjældent ses på disse kanter. Lad vær med - som det efterhånden er praksis i Sejerøbugten eller i Isefjorden - at ødelægge de ulovligt satte garn, der er virkelig ingen grund til, at stangfiskerne, som kommer få gange om året på Sejerø, kommer op og toppes med de få garnfiskere, der er på Sejerø.

Det er bemærkelsesværdigt, at så mange af de  havørredfiskere, der findes i Danmark,  overser Sejerø som fiskested. Det glæder sikkert nogle af de garnfiskere på Sejerø, der altid har været i opposition til stangfiskerne. Men husk, jer skurke, som  "vader garn ud" efter ørred, at det primært er stangfiskernes fiskekortgebyr, som financierer ørredudsætningerne.

Går der hul på et Ørredbrug et eller sted i Kattegat eller Storebælt forøges i øvrigt mulighederne for fangst efter "Stealheads". Det kan man høre om på Internettets danske fiskenyhedsgruppe. Sådanne oplysninger breder sig som en steppebrand blandt inkarnerede lystfiskere.

Trolling rundt om Sejerø er også givende. I havnen er der en cementrampe, hvor både kan sættes i.

En Trollingbåd, med Canon-udstyr, stang- og ølholdere ses besynderligt nok uhyre sjældent på Sejerø. Vi tvivler på, at selv en nybegynder; en efterårsdag, kan undgå at få en havørred på krogen under trolling 75-300 meter ud fra kysten rundt Sejerø. Om den er 1, 2 eller 8 kilo afhænger af de højere magter. Tæt på land er det  erfaringen, at de blå Bomberwoblere med tre kroge og den lille ske er gode, men der skal renses ret ofte for skidt og pas på de ikke kommer i nettet, så tager det en time at få dem ud. Dog kan det være klogt at se på Syv-døgns-vejrudsigten fra DMI før Trollingbåd slæbes med på Sejerø. Blæser det mere end 10 sekundmeter om efteråret er det kun vikinger der gider at Trolle. 

Her et lille tip til gravad-havørred:

Tag en havørred og fileter den, strø godt med salt og pebber på, stjæl dild hos naboen , læg kødsiderne mod hverandre, læg i plastpose i køleskab, vend et par timer efter , lad ligge i en nat eller 6 timer( kun 3 hvis lille) , skær gravad lax ud. Sådan !

Garnfiskeri

Garnfiskeri er den mest anvendte fiskeform på Sejerø. Her fiskes der året rundt efter Sø- og Rødtunger, Rødspætter, Ising, Skrubber og Pig- og Slethvar; mellem 1 og 3 sømil fra land.

Her ses to pæne søtunger, dog fulde med rogn.

I ny og næ er man så uheldig at få et Marsvin eller en Edderfugl i garnet. Her er problemet, at de forlængst er døde , da de ikke - som bekendt - ånder ved gæller.

Rødspættegarn, som befinder sig på havbunden, kræver to forankringer, og her er tyngden af forankringsagregatet ikke afgørende. To blylodder på ca. 2 kilo er nok. Regn med ca. 20 meter line til havbunden ved de fleste anvendte garnsteder på Sejerø.

Sildegarn - der ligger i vandlinien - kræver derimod kun ét tungt forankringsaggregat, gerne et stort anker med flere meter jernkæde, så garnet kan svaje for vind og strøm. Iagttages denne procedure ikke, forsvinder garnet og kan - hvis man er heldig - findes på revet eller ved fyret nogen dage efter. Navnligt i sildegarn er der mange brandmænd om sommeren, der går i, så husk handsker og undlad at klø diverse steder før hænderne er skyllet i 10 minutter under rindende vand.

Kulso/Stenbider

I Februar og Marts fiskes med garn efter Kulso - Stenbiderhunnen- hvor en enkelt Kulso kan producere op til ca. 800 gram rogn. Rognen piskes med en håndpisker og æggehviden fjernes successivt under stadig skylning af koldt vand i en si. Herefter skal rognen op på et stykke franskbrød med Rødløg og Creme Fraiche, og pudres med salt og pebber.

En Kulso har en mund, hvori dyrplagere kan placere en cigaret. Jeg har ved selvsyn i Sejerø havn set en levende Kulso ryge en hel cigaret før kniven blev stukket i den.

Hornfisk

Naturligvis er der også masser af hornfisk ved forårstide tæt på kysten overalt ved Sejerø's kystlinier. Formentligt er området udfra Eskebjerg og Knoldebjerg, hvor bundgarnspælene står, det bedste sted for Hornfisk. Min erfaring er, at der skal fiskes fra båd ca. 2-300 meter ude, men fra kysten fanges der også hornfisk. Når hornfisken kommer tilbage fra Østersøen i august måned er der også gode chancer, og hornfisken er på dette tidspunkt noget større.

Makrel & Sild

I august og september er der rimelige chancer for at fange Makrel og Sild; såvel i sildegarn som på pirk eller på særlige forfang. På pirk er det vel ved Kosten ved Fyret, i Renden og i Leverrenden at det er bedst. Sildemakreller, de små sildelignende  makreller,  er der ofte mange af i august, hvor man kan opleve "mågefræs" i stille vejr, når stimer pisker rundt i vandoverfladen stresset af en ydre fjende; måger, torsk, havørreder m.v.  Der er nok flest makrel ved Odden rev.

Ål

Åleruser sættes også, men efterhånden med begrænset succés for de fleste.

Multen

En fisk, som er svær for lystfiskere at fange; nemlig Multen, en stimefisk, som kommer fra Middelhavet, er over hele Sejerø's kystlinie om sommeren og frem til november få meter fra land; primært ved stensætninger, søgræs o.lign. Erhvervsfiskerne ser ofte Multestimer på flere hundrede kvadratmeter. Efter sigende gyder Multen i den sydlige del af den engelske kanal primo april, hvorefter den drager mod Sejerø. Multens rygfinner og hale kan anes i stille vejr. Her er en fluestang eller en spinnestang med bobleflåd med majskorn, brød eller insektlignende bait nødvendigt, da Multen er udstyret med en lille sugende "Marilyn Monroe-mund", som volumenmæssigt ikke magter indtagelsen af pirk eller blink. Multen er bomstærk og giver lystfiskeren kam til sit hår.

Sejerboerne fisker ikke Multe på stang. De spotter derimod i stille vejr multestimen ved kysten, hvorefter stimen indkredses med garn. Derfor er det som oftest kun Sejerboerne, ikke sommergæster eller lystfiskerne, som sætter gaflen i multens velsmagende kød.

Der er rent faktisk erhvervsmultefiskere på Sejerø, med ret store fladbundede både, udstyret med masser af hestekræfter, der dyrker fangstmetoden med at sejle hurtigt rundt i stille vejr og spotte multestimer under kysten for herefter at indfange dem i garn. De har så en lille jolle efter sig, som de benytter til at indkredse multestimen med garn. "Multeudstyret" kan beskues i den lille fiskerihavn, det er de både, som er klistret ind i store blanke fiskeskæl, ca. 5 gange et sildeskæl i størrelsen.

Dem med de ulovlige garn, fanger ofte multer på 4-5 kilo, primært de steder hvor der er søgræs, f.eks. lidt øst for bundgarnspælene på nordsiden af Øen. Garnene er helt inde under land, og det er typisk - som med havørred - på de første 10 meter, at multen går i. Men lad være med at betræde deres fodspor.

Surfcasting.

Foregår ved Fyret efter fladfisk og torsk, hvor der også kan graves sandorm. Blæser det, kan sandormene graves i bugten omme bag Fyret.

Læsteder.

Hvad der i øvrigt er helt unikt ved Sejerø er, at man altid - når der blæser en halv "pelikan" - kan finde et læsted at fiske. Blæser det fra Nord tager man til Sydsiden og vice versa. Blæser det på langs af Øen er der også læsteder ved Øens mange bugter.

Her ses f.eks. en lystfisker, som fisker i smult vande på den nordlige side af Revet, medens bølgerne pisker ind på den sydlige side af revet. Et bagkast med en fluestang slipper han dog næppe godt fra i det blæsevejr, så ender flue og line  i nakken. Derfor er det da også spindestangen, der er fremme. De lange kast ud i horisonten er ikke nødvendigt, når det drejer sig om Havørred og Multe. Fisken er som oftest overraskende tæt på land. Netop området her bag revet ned mod "Tejsten" (de høje klinter ved Lindehovedet) er det ganske godt.

Lægen

Får man en fiskekrog i fingeren findes Lægen i Sejerby tlf.  59 59 00 20  og får man et hjerteslag ved synet af ens første Havørred eller Multe over 40 cm. fanget på Sejerø, tilkalder Lægen helikopter fra Roskilde. Den kommer på ca. 20 minutter.